Læs om alle fordelene, du kan opnå med en boligrådgiver


Categories :

De fleste mennesker vil før eller siden i løbet af livet stå overfor både boligkøb- og salg. Derfor er det også vigtigt på forhånd at have kendskab til de mange fordele, du nemt kan opnå, hvis du allierer dig med en boligrådgiver.

Hvad er en boligrådgiver?

En boligrådgiver er en fagperson, der har faglig ekspertise i at rådgive om boliger. Du kan derfor opsøge rådgivning, vejledning og kompetent hjælp i forbindelse med både køb og salg af din bolig – eller hvis du ønsker faglig hjælp til at undersøge boligmarkedet og finde drømmeboligen.
Selve købs- og salgsprocessen kan ofte være uoverskuelig, men når du har en boligrådgiver ved din side, er du garanteret at tingene forløber korrekt og planmæssigt

Hvad kan en boligrådgiver hjælpe dig med?

En boligrådgiver kan bistå dig gennem hele processn. Uanset om du er køber, sælger eller ønsker at finde den perfekte drømmebolig.

Når køber allierer sig med en boligrådgiver:

Som køber kan du alliere dig med en boligrådgiver, som kan gennemgå hele aftalen. Det betyder også, at du som kommende køber mindsker risikoen for at købe katten i sengen. En boligrådgiver vil vide hvilke forbehold, du som kommende ejer bør have i forbindelse med købet af boligen. Når boligkøber repræsenterer køber, er det også udelukkende købers interesser, der varetages. Det giver dermed køber mulighed for at have en professionel sparringspartner gennem hele forløbet – og til slut en kompetent forhandlingspartner.

Når sælger allierer sig med en boligrådgiver:

En boligrådgiver kan også repræsentere sælger – og i dette tilfælde er det udelukkende sælgers interessegrundlag der varetages. Eksempelvis kan en boligrådgiver være behjælpelig med rådgivning inden det første besøg af ejendomsmægleren. Derefter vil man typisk modtage forskellige tilbud. Det kan som sælger være svært at vide, hvornår man bør slå til. Her er boligrådgiveren god at have ved sin side. Med det store erfaringsgrundlag og de mange år på boligmarkedet, ved boligrådgiveren også, når en pris enten er for lav – og dermed også hvornår, man skal slå til!
Afslår man som sælger et tilbud – og opstår der uenigheder med købers ejendomsmægler – kan boligrådgiveren også agere konfliktløser og bidrage til at konflikten løses hurtigt og nemt. Det betyder også, at det er en god idé at lade boligrådgiveren slå for forhandlingerne med ejendomsmæglerne, da alt kontakt således bliver kanaliseret gennem boligrådgiveren og ikke gennem sælgeren.

Alt dette betyder også, at en boligrådgiver har et stort kendskab til boligmarkedet og dermed også ved, hvordan man sikrer, at en bolig står salgsklar. Når en bolig står salgsklar, kan man også højne chancen for at få den bedst tænkelige pris for salget af boligen!

Når du allierer dig med en boligrådgiver med henblik på at finde drømmeboligen:

En boligrådgiver har mulighed for at udføre opsøgende arbejde. Opsøgende arbejde betyder, at boligrådgiveren opsøger alle lokale mæglere og finder ud af, hvilke boliger de har på markedet. Dette indbefatter dermed også de såkaldte skuffesager. En skuffesag er en bolig, der endnu ikke er kommet på det officielle boligmarked endnu. Her venter sælger på at den rette køber kommer og boligen står dermed ikke til rådighed for nysgerrige eller fremvisninger.
Når en boligrådgiver kender til dine specifikke krav, kriterier og ønsker, kan vedkommende også påbegynde en aktiv søgning og finde netop din drømmebolig. Fordelen er, at du formentligt kommer foran i køen, hvis der er tale om en skuffesag.

Det er dermed en stor fordel at arbejde sammen med en, der har et indgående kendskab til både boligmarkedet og til dit nære, lokalområde.

Dette betyder også, at du kan bruge en boligrådgiver til mange ting. Det bedste er, at du altid får bedre kort på hånden, når du vælger denne løsning.