Grøn Kalkmaling


Categories :

Kalkmaling i grønne farver er næsten ikke til at komme udenom. Den grønne farve symboliserer naturen, livet, sikkerhed, håb og forår – begyndelsen på noget nyt. Grøn er også den anden mest populære farve blandt mennesker, hvor blå har en førsteplads.

Ligesom grøn vægmaling er kalkmaling i grønne farver en af tidens absolut hotteste trends! Grønne kalkfarver kan være enten kolde eller varme – alt efter hvilke undertoner farven indeholder. En varm grøn farve vil skabe en omsluttende og hyggelig følelse, hvor en kølig grøn farve vil opfattes som mere ren. 

Grøn er farven på harmoni og fornyelse. Da farven gentages i naturen, er grønne vægge et sikkert og stilrent valg. Grøn kan være både frisk og subtil på samme tid; det er det perfekte alternativ til dig, som finder neutrale farver for kedelige.

Her på siden har vi samlet alle grønne farver kalkmaling, så kig dig omkring og bliv inspireret!

Kalkmaling i Grøn

Grøn kalkmaling er ideel til dig som vil understrege det naturlige og jordnære i din indretning. En grøn farve kalkmaling passer perfekt sammen med naturlige elementer såsom rå træsorter, læder og rattan. Mal en væg med en varm grøn farve og skab en lækker oase som emmer af hygge. I den grønne pallette finder vi alt fra skovens varme mørkegrønne nuancer, til en mere støvet og hyggelig farve, og i den anden ende af skalaen har vi de helt sarte og støvede grå grønne.

 Anvender du en kølig grøn farve vil du bevare det raffinerede og stilsikre look, som vi er så glade for her i Norden. Er du ikke til så meget farve på væggene, kan du vælge en sart grå-grøn farve kalkmaling. Dens grønne undertoner vil blive påvirket af det naturlige lys, og se forskellig ud alt efter om den rammen af koldt eller varmt lys.

Grønne vægge virker naturligt beroligende på vores sind og bekræfter vores længsel efter det naturlige. Desuden er grønne farver lette at style med den nordiske indretningsstil. Den passer super godt sammen med stort set alle træsorter, både lys ubehandlet fyrretræ, eller den mørke og dybe palisander. De grønne farver er i øvrigt utroligt smukke sammen med varme metalliske farver som kobber og guld.

Leder du efter en støvet grøn kalkmaling så er Pale linden det oplagte valg. Farven er umættet og synes derfor grålig i det rette lys, men varmen og harmonien fra den grønne farve får du stadig med

Mørkegrøn kalkmaling

Især mørkegrønne nuancer er super moderne for tiden. Udover at den grønne farve symboliserer et skift mod en mere bæredygtig og naturnær tankegang, så passer den vildt godt sammen med andre naturlige elementer, som vi ser i moderne boligindretning.

Når du maler med kalkmaling, vil du kunne skabe et vildere spil med mørke farver, end du kan med lyse. Mørkegrøn kalkmaling skaber et utroligt interessant spil på væggen, og så er de mørkegrønne vægge efterhånden ved at være et fast indslag i den nordiske indretningsstil.

Olivengrøn kalkmaling

Olivengrøn kalkmaling indeholder varme gyldne undertoner, som vil bringe en helt særlig varme ind i dit hjem. Disse farver gør sig især godt i naturlige interiører, hvor der er rå og varme træsorter, kombineret med varme brune og beige farver.